Menu

Godt at vide inden afrejsen til Belize

Korte facts om Belize 

Pas/Visum:

Pas skal være gyldigt i 6 måneder frem og man skal pt ikke have visum som dansker. Tjek dog altid på udenrigsministeriets hjemmeside før afrejse.

 

Vaccinationer:

Check altid med egen læge før afrejse. Der er også gode oplysninger på www.ssi.dk

Læs mere...

Visumregler ifølge Udenrigsministeriet

  • Visumfri i indtil 30 dage.
  • Opholdet kan søges forlænget lokalt.
  • Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra indrejsedato.
  • Forlængede pas anerkendes.
  • Provisoriske pas anerkendes ved både ind- og udrejse.
  • Der er særlige indrejseregler for mindreårige børn. Kontakt Belizes nærmeste ambassade for nærmere afklaring heraf.
Læs mere...

Belize City er landets eneste storby

Byen Belize City er landets eneste storby. Selve byen bærer præg af slid, de gamle træhuse er godt brugte, men den har sin egen ånd – af liv og damp i de farverige kvarterer. Byen er et transport- og handelscenter, så hvis man skal købe et eller andet, er den værd at besøge. Dog erfarer Vagabond, at den kan være farlig at færdes i om natten.

Man kunne overveje at se: Battlefield Park, der altid er et travlt sted med handlende, dagdrivere og svindlere, St. Johns Katedral fra 1847, den ældste og vigtigste anglikanske kirke i Centralamerika, og Bliss Instituttet – byens kulturelle center.

Læs mere...

Sandbanker og det 290 km lange rev

Belize har et 290 kilometer langt rev – det længste på den vestlige klode. Vest for revet er der utallige sandbanker; her er de to mest populære bugter blandt rejsende Caye Caulker og Ambergris Caye. Her kan vi anbefale Caye Caulker, der er stedet for rejsende på lavt budget.

Læs mere...

Caye Caulker er spændende dykning

Caye Caulker ligger 33 kilometer nord for Belize City. Den er 7 kilometer lang og kun 600 meter bred. Kysten er dækket af mangrove og kokospalmer. Revene ligger kun en kort bådtur fra den østlige kyst og byder på noget af verdens mest spændende dykning, snorkling og fiskeri. Som regel er der en rigtig god sigtbarhed under vandet, og korallerne og de tropiske fisk er imponerende. 

Læs mere...

Ambergris Caye er største sandbanke

Ambergris Caye ligger 58 kilometer nord for Belize City og er landets største sandbanke. Den er 40 kilometer lang og forbindes til det mexicanske fastland på den nordlige side. Som på Caye Caulker er her gode dykker- og snorkelmuligheder, man kan eksempelvis besøge de tre eneste koralatoller, der ligger på den vestlige klode.

Læs mere...

Lamanai tempel: nedsænket krokodille

Lamanai (oprindelig betydning: nedsænket krokodille) er en række storslåede mayaruiner, der består af et tempel, en boldbane og nogle meget høje bygningskonstruktioner. Lamanai blev bosat så tidligt som 1500 før Kristus og blev et stort ceremonielt center med imponerende templer længe før de fleste andre mayasteder. Mayaerne levede her, indtil spanierne ankom. Vagabond anbefaler den 90 minutter lange bådtur ad New River fra Orange Walk for at komme til ruinerne; det er en oplevelse i sig selv.

Læs mere...

Xunantunich maya ruinerne

  • Læst: 593 gange

Xunantunich (oprindelig betydning: stenjomfruen) er en af Belizes særlige arkæologiske oplevelser. Det er en samling ruiner, der ikke er udpræget genopbygget, selvom den højeste bygning, El Castillo (oprindelig betydning: fortet), knejser mindst 40 meter op fra junglen. Xunantunich er beliggende på en flad klippetop – nær Belizefloden tæt på Guatemalas grænse.

Læs mere...

Vandsport for alle

Belize er det helt rette sted for alle vandhunde – man kan svømme, snorkle, dykke, sejle, windsurfe og fiske.

Derudover kan man sejle i kano på Macal-, Mopan- og Belize-floderne omkring San Ignacio og kravle igennem huler langs Chiquibul-floden.

Læs mere...

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os